Kære Mia

Tak. Tak for at være den du er, og tak for at lade mig være den jeg er. Tak for at lade mig dele mit liv med den skønneste pige i verden.

Vores bryllup var den største dag i mit liv. Vores bryllupsrejse var den bedste ferie jeg nogensinde har været på. Og vores 10 år sammen har været de bedste i mit liv.

Ligesom en tåre på din kind kan give mig lyst til at vælte hele verden omkuld, kan et enkelt smil eller glimt i øjet gøre mig overbevist om, at det hele nok skal gå.

Jeg elsker dig over alt på jorden, musling, og jeg glæder mig til at bruge resten af mit liv sammen med dig. Der kommer til at være op- og nedture, men vi kan klare dem alle sammen.

♥ Jonathan